Gratis Fragt Ved Køb Over 995 DKK
Fremstilling
Der skal være god energi til stede for at skabe god energi, og det er netop det, jeg ønsker med mine smykker. Jeg har nøje udvalgt energistene og diamant, så det er kun naturligt, at jeg også er meget opmærksom på produktionen. Jeg har valgt Julie Sandlaus “Responsible Jewelry Council” certificerede fabrik i Vietnam, og i hele processen har jeg haft et tæt samarbejde med Julie.
En ansvarlig produktion
Fabrikken blev grundlagt i 2005 med CSR som en absolut kerneværdi. Der er 300 lokale ansatte, der alle er uddannet i de traditionelle, skandinaviske guldsmedetraditioner. På fabrikken vægtes personalets uddannelse, helbred og lige rettigheder meget højt – der er fx kvinder i mange af de ledende stillinger. Medarbejderne tilbydes engelskundervisning samt muligheden for at være medlem af en fagforening, og de har adgang til flere sundhedsmæssige fordele såsom sund og betalt frokostordning, medicinske helbredstjek, mammografiscreening, HIV- og præventionsrådgivning samt hygiejne- og førstehjælpskursus.
Materialer i høj kvalitet med et etisk udgangspunkt
Alle materialer er etisk fremskaffet, repræsenterer enestående kvalitet og har opnået det prestigefyldte certifikat fra Responsible Jewelry Counsil som det første firma i Vietnam, der er med til at sikre en ansvarlig forsyningskæde.
Mine smykker er produceret med 925 sterlingsølv og de forgyldte er i 22 karat guld. Diamanterne i mine smykker er champagnefarvede og bærer “the Kimberly Certificate of Origin” – en certificering udarbejdet af UNO, der garanterer, at diamanterne ikke stammer fra konfliktzoner.
Det er derfor med god samvittighed, at jeg designer, producerer og sælger mine smykker.